februar 5, 2015

Hvad er kommunikationshåndværk egentlig?

Når vi taler håndværk, er der er der ikke nogen forskel på et tømrerfirma og et reklamebureau.

Tømreren ved, hvordan man lægger et tag, så det bliver tæt og ser smukt ud. Det handler om faglig stolthed, uddannelse og årelang erfaring.

Sådan har reklamefolk det også med kommunikation.

Ind i mellem sker det, at kunder vil have flere tagsten på taget og desuden vil have lavet et hul i taget, fordi de mener, der skal frisk luft ind dér i stedet for gennem vinduerne eller en ventilationskanal.

Nå, nej … det sker vist aldrig for en tømrer.

For reklamefolk er det en lidt anden sag. Ind i mellem glemmer en virksomhed, at kommunikation handler om, hvordan andre oplever virksomheden. Ikke kun om hvordan virksomheden oplever sig selv. Og så er det, at virksomheden ønsker mere tekst i annoncen og flere billeder, der bevæger sig på hjemmesiden.

Som fagfolk ved vi, at det ikke virker. At det forringer kommunikationen. Men modsat tømreren, der nok skal sige fra og fortælle folk med sjove ideer, at han godt ved, hvordan et tag virker, er reklamefolk ofte mere hensynsfulde og følsomme mennesker.

Det ender ind i mellem med, at vi lægger ryg til noget, vi ikke er helt tilfredse med, fordi kunden vil have det sådan. Lidt ligesom arkitekten, Henning Larsen, der byggede Operaen for Hr. Møllerkommunikation. Vi ved det ikke er godt, vi har sagt, det ikke er godt, men det er kunden, der betaler.

Men du kan være helt rolig – vi giver aldrig op. Vi rejser os hver gang og tager kampen på ny. For vi bliver ved med at tro på, at tingene kan gøres bedre.

Hvorfor er tekst ikke bare tekst?

Enhver kan da skrive en reklametekst. I hvert fald hvis man kan stave.

Det er en udbredt antagelse at ord, det kan alle med en mellemlang uddannelse skrive så let som at …

Men tekst handler ikke om ord. Tekst handler om mening.

Om kommunikation.

Ofte om meget kommunikation med få ord. Det er her, det bliver svært. Hvor meget kan man få sagt på en begrænset plads? Hvor meget kan man gennem tone stil og ordvalg få sagt mellem linjerne.

Tekst er nemlig ikke kun information til hjernen. Tekst peger på billeder og skaber følelser, som positivt lejrer budskabet dybt i sindet.

Tekst er som et sprødt æble, der smager af august og solskin og blid vind i ansigtet. Tekst er lyden af kvalitet, når en bildør smækker med den helt rigtige lyd. Tekst er rytme og musik, der rammer modtageren og skaber gode vibrationer.

Tekst udtrykker essensen i dit budskab. Den essens, der åbner hjertet hos modtageren og giver hjernen en god grund til at gå med i flowet. Tekst er med andre ord meget mere end ord og korrekt kommatering. Tekst er også alt det, der ikke kan siges med ord.

Kvinders pioner indenfor ligestilling i det danske erhvervsliv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>