| |
– Om det meningsgivende arbejdsliv
Hvordan udlever man sin passion i sit professionelle liv og dermed leve det arbejdsliv, der giver størst mulig mening for en selv?
Bogen gennemgår de faktorer, som skal sættes i spil, hvis din professionelle passion skal udfolde sig, og du får indblik i, hvilke områder du eventuelt skal styrke. Opskriften indeholder bl.a. det, du brænder for, det, du er god til, motivation, flow og lykke – og en omstændighed, hvor der er efterspørgsel efter det, du kan og vil.
For at give inspiration til det passionerede arbejdsliv, har forfatterne interviewet seks dybt passionerede personer: Lykke Friis, Kasper Bech Holten, Chris MacDonald, Alfred Josefsen, Per Wimmer og Malene Birger, der alle portrætteres stærkt af fotograf Lars Nybøll.
En af bogens pointer er, at realiseringen af din professionelle passion ikke kun gavner dig selv, men også gavner andre. Den grundtanke har ført til at idéen med bogen ligeledes er at støtte et godt formål ved at donere ½ million kr. til UNICEF.
Professionel passion – Om det meningsgivende arbejdsliv Af Jane Hahn og Christian Stadil Gyldendal Business Udgivet 4. december 2008 Pris kr. 299,00 - Overskud fra salg af bogen doneres til UNICEF.
Team Passion der står bag støtten til UNICEF Team Passion består af fotograf Lars Nybøll, grafiker Helle Harder fra Refleks, salgschef Steen Rocatis fra Rosenborg Bogtryk, UNICEF-fundraiser Valgerdur Hvidt Larsen, redaktør Mette Korsgaard fra Gyldendal Business, Forlagsdirektør Lise Nestelsø fra Gyldendal Business og forfatterne Jane Hahn og Christian Stadil, henholdsvis partner og direktør for Enso Consult.
|
|