| |
Common Ground – vinderstrategier for mænd og kvinder i business og i livet er en kontroversiel debatbog med konkrete forslag til, hvordan vi finder tilbage til det fortrængte feminine og dermed helheden i os selv, mellem os og med vores klode.
Tiden er kommet til at tage konkrete skridt for at sikre, at det feminine igen bliver synligt og anerkendt. Det gælder både hos mænd og kvinder, og i business og livet. Hvis ikke fortsætter skævvridningen i vores samfund mod ensidig konkurrence uden omtanke for helheden. Den ubalance, det skaber, er skyld i både finanskrisen og klimakrisen.
Men hvordan skal det gøres? Det har bogens forfattere sat sig for at undersøge. Gennem deres personlige historier, forskellige fagligheder og konkrete – til tider provokerende – forslag til forandring anviser de veje og muligheder til at skabe det NU, som kan bære os ind i fremtiden. En fremtid, som giver plads til, at mænd kan være mænd, kvinder kan være kvinder, og vi alle kan være mennesker både derhjemme og på arbejdspladsen.
Med andre ord: Common Ground.
Læs mere om bogen her.
Common Ground - en fælles vinderstrategi for mænd og kvinder i livet og business. Af Sascha Amarasinha, Gitte Larsen, Tina Monberg og Dorthe Steenberg Schønberg, www.schoenbergske.dk 299 kr.
Hjemmeside: www.commonground-online.dk

 | 
| Forfatterne af Common Ground. Fra venstre: Dorthe Steenberg, Sascha Amarasinha, Gitte Larsen og Tina Monberg |
|
|